Volvo i brand på Amtsvejen

Mandag formiddag gik en bil i brand på Amtsvejen. Ingen personer kom til skade.

Volvo i brand på Amtsvejen

Der var kortvarigt trafikprop på Amtsvejen mandag formiddag, hvor en bil brød i brand. Foto: Presse-fotos.dk

Mandag formiddag rykkede Frederiksborg Brand og Redning ud til en bilbrand i krydset mellem Amtsvejen og Store Lyngbyvej.

Her var en borger kommet kørende i sin gamle Volvo, der var begyndt at ryge. Da det viste sig, at der var ild under bilen, kørte bilisten ind til siden og steg ud.

Frederiksborg Brand og Redning fik slukket branden og inden for en time, var bilen væk fra kørebanen. Foto: Presse-fotos.dk

Der skete ingen personskade, men da beredskabet nåede frem, havde branden godt fat i bilen. Det oplyser indsatsleder ved Frederiksborg Brand og Redning Jan Bloch.

Anmeldelsen indløb klokken 10.12 og skabte for en stund kø på motortrafikvejen. Da avisen talte med Frederiksborg Brand og Redning klokken 11.15, var bilen ved at blive nødflyttet.

Anmeldelsen om bilbranden indløb klokken 10.12. Foto: Presse-fotos.dk

Tip redaktionen

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.

Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på red.hilleroed@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Magnus Eg Møller, journalist, magnus.moeller@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk