Vinduesproducent åbner showroom i Hillerød

Outrup Vinduer & Døre åbner på Askvang i Hillerød, hvor de oplever stor efterspørgsel på deres produkter

Vinduesproducent åbner showroom i Hillerød

Outrups nye showroom ligger på Askvang i Hillerød. Foto: Mette Dolmer Thygesen

Vinduesproducenten Outrup Vinduer & Døre åbner endnu et showroom, denne gang i Hillerød.

– Vi har i længere tid gerne villet være endnu mere til stede i Nordsjælland, da flere af de håndværkere, vi samarbejder med, har efterspurgt et showroom i nærområdet, udtaler salgschef Jan Kampman i pressemeddelelsen.

Outrup har i forvejen showrooms på Mors og i Rødovre, hvor håndværkere kan se nærmere på virksomhedens produkter til boligejerne. De åbner det nye 100 kvadratmeter store showroom på Askvang 5 i Hillerød den 30. marts.

– Nu har vi fundet de helt rigtige lokaler, som ligger i et attraktivt område med stor aktivitet, da der blandt andet også er byggemarked, havecenterkæde og lignende i området, udtaler Jan Kampman.

Outrup Vinduer & Døre oplever også, at salget af virksomhedens produkter er steget væsentligt i netop det nordøstlige Sjælland, og Jan Kampman ser derfor også et stort og uforløst potentiale i området.

Glæder sig

Den officielle åbning af Outrups nye showroom, hvor man blandt andet kan se vinduesløsninger til renovering af patriciervillaen og en lang række løsninger målrettet nybyggeri, finder sted både 30. og 31. marts, hvor de holder åbent hus for håndværkere med en let forplejning og mindre events.

– Vi glæder os til snart at kunne slå dørene op og vise, hvad vi i de seneste måneder har arbejdet på, udtaler Jan Kampman.

Mdt

Pressefoto

Kontakt redaktionen

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk