– Vi skal mødes der, hvor vi er ens

Fællesskabet er afgørende for Janne Lunding Olsen, der er nyvalgt for SF til Hillerøds byråd. Hun kommer fra en familie med to engagerede forældre, men ventede med at gå ind i politik til hendes børn var store.

DEBAT: Er private plejehjem lykken?
<p>Hillerød: Da Janne Lunding Olsens ældste søn skulle starte i skole, kunne familien selv vælge mellem tre forskellige skoler, fordi de boede midt mellem skoledistrikterne i Hillerød Øst. De valgte Skanseskolen, hvor sønnen var den i klassen, som gjorde, at der var flest med etnisk dansk oprindelse. Den måde børnene snakkede om deres baggrund på, fik spørgsmål om forskellighed og fællesskab helt ned på jorden. De andre børn spurgte hendes søn: “Hvordan er det nu lige, hvad er det for nogle sprog, du snakker?”. Hendes søn snakkede århusiansk. </p>