En 18-årig kvinde fra Skovlunde har mistet livet efter en alvorlig trafikulykke på Hillerødmotorvejens Forlængelse mellem Hillerød og Helsinge torsdag eftermiddag.
Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
“Vi er tilstede ved et alvorligt færdselsuheld på Hillerødvej syd for Høbjergvej. To biler er kørt frontalt sammen. Føreren af den ene bil, en 18-årig kvinde fra Skovlunde, er afgået ved døden,” skriver politiet på Twitter.
Den anden billist, en 23-årig mand fra Roskilde, er stabil, men er blevet fløjet til traumecentret på Rigshospitalet, oplyser politiet.
De pårørende er underrettet.
Ulykken skete omkring klokken 13 på Hillerødmotorvejens forlængelse mellem frakørsel Høbjerg og rute 19 Tulstrup.
Vejen blev efterfølgende spærret i begge retninger, men den er nu åbnet for trafik igen, oplyser politiet, der endnu ikke kender de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Tip redaktionen
På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.
Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på red.hilleroed@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.
Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:
Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk
Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk
Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk
Marcus Wehage, journalist, marcus.wehage@sn.dk
Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk
Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk