Ud i universet med Sigurd Barrett

Ud i universet med Sigurd Barrett

Sigurd Barrett besøger Hillerød 18. marts med koncerten ’Sigurds Naturvidenskab’.

“I 2023 tager Sigurd Barrett hele familien på tur ud i universet, ind i kroppen, ud i verden og tilbage til dinosaurer, kæmpeblæksprutter og fortidsuhyrer. Kom med, når Sigurd spiller live koncerter i Nordisk Films biograf i Hillerød sammen med guitaristen Eskild Dohn,” skriver Egmont i en pressemeddelelse.

Biografkoncerten er baseret på bestselleren “Sigurd fortæller om Naturvidenskab”, der blev kåret som Årets Børnebog i 2022, og undervejs vises der kortfilm på det store lærred. Publikum får også lov til at synge undervejs.

“Både små og store lærer en masse om vores verden, hvordan den opstod og hvorfor, det er så vigtigt for os at passe på den. Hele familien er velkommen,” skriver Egmont.

Få mere info og find billetter på www.nfbio.dk.

Jk

Oplev koncerten ’Sigurds Naturvidenskab’ 18. marts. Pressefoto