Søren var radikaliseret som ung – nu er han stormet ind i byrådet

– Hej Søren! Tillykke med valget!

Fire drenge råber efter Søren Lerche foran Hillerød Bibliotek.

Han smiler til dem. Det er lørdag eftermiddag. Normalt kommer drengene i Street-Lab, men efter at det er lukket på Milnersvej og er flyttet i meget mindre, lånte lokaler i Ungdomskulturhuset på Jagtvej er det ikke det samme. Nu har de ikke noget sted at hænge ud mere, siger de. Biblioteket er for nylig blevet lukket for børn og unge under 15 år i den selvbetjente åbningstid, fordi en gruppe unge lavede så meget ballade, at ledelsen på biblioteket måtte tage affære.

Ifølge Søren Lerche kan det have store konsekvenser, at Hillerøds unge ikke har noget sted at være.

– Nu har jeg igennem 13 år lavet seminarer for professionelle omkring forebyggelse af bandekriminalitet og exit-strategier, og alle de personlige historier, man har hørt, er om, at når ungdomsklubben lukkede ned, eller man blev smidt ud, så var der kun gaden. Så det er alvorligt, også når vi taler om så mange unge, der mistrives. Det er svært for en ung at navigere på gaden. Der kan være mange af de unge, der kom i Street-Lab, som havde en mega fed energi, men hvis det pludselig er nogle andre, der sætter dagsordenen ude på gaden eller på biblioteket, så kan det hurtigt blive destruktivt. Især hvis man har det svært derhjemme eller i skolen, siger han.

Søren Lerche ved om nogen, hvad han taler om. Da han var ung, kom han selv i dårligt selskab. Han voksede op i Værløse i et hjem, hvor begge forældre var akademikere og en del af Fredsbevægelsen. Han kæmpede med at læse og skrive i skolen, og han kom tit i konflikt med lærerne. Søren stoppede med at spille fodbold som 15-årig og begyndte at ryge hash hver dag. Herfra eskalerede det. Inden for en årrække blev han en af de fremtrædende personer i det autonome miljø i København. Han deltog i demonstrationer og engagerede sig i den politiske kamp og opgøret mod systemet. Han jagtede og tæskede nazister og var også en af kræfterne bag opstarten af De Brune Bude. Her kunne kunderne på sms bestille hash i stedet for at købe det i en klub eller på gaden.

Søgen efter at høre til

I sidste uge blev han valgt ind i byrådet med 976 personlige stemmer, det tredjehøjeste personlige stemmetal. Han har i årevis arbejdet med forebyggende arbejde, børn og unge. Han står bag Street-Lab og fællesspisninger på Hillerød Bibliotek. Han har modtaget Hillerød Kommunes FrivilligSocialpris i 2017 og er blevet Årets Hillerødborger 2020.

Søren Lerche er ikke meget for at tale om sin fortid på grund af sit arbejde med børn og unge. I dag er han en betydningsfuld voksen, som de unge spejler sig i, som vil skabe konstruktive fællesskaber, bidrage positivt til byens udvikling og hjælpe unge med at sætte deres ejet positive præg på byen.

Men han er meget bevidst om sin fortid og kan i dag godt se, hvilke mekanismer, der pludselig fik tingene til at eskalere for ham, da han selv var teenager.

-Det var én stor søgen efter at høre til. Jeg stopper på handelsskolen, fordi jeg føler mig som en outsider, og starter på Det fri gymnasium. Jeg er enormt optaget af at finde et sted, hvor jeg hører hjemme. Jeg begynder at tilegne mig de samme ideologier, som dem, jeg møder på gymnasiet. Jeg holder min 18-19-års fødselsdag i Ungdomshuset. Hele Nørrebro bliver fascinerende, og der er ingen voksne omkring mig. Selvfølgelig er der på gymnasiet meget frie rammer, og det havde jeg nok ikke brug for. Der møder jeg nogle i det autonome miljø, som bliver som en slags voksne for mig, og som får hevet mig ud i nogle ting, hvor jeg føler, at jeg skal vise, at jeg er noget værd. Nogle af dem er ældre og ret manipulerende, så de kan se nogle potentialer i den energi, jeg havde, fortæller Søren Lerche.

Netop derfor er det så vigtigt, at der findes steder, hvor unge kan komme og være, og hvor der også er voksne. De problemer, der er på Hillerød Bibliotek nu, viser med al tydelighed, at der mangler et sted for unge at være i Hillerød, mener Søren Lerche.

-Der er en ungdomsskole, der har åben 12 timer om ugen. Andre steder, hvor du kan hænge ud, er drevet af frivillige. Der er kun Klub Vest, som jeg ser det, og den har åbent en gang om ugen. Det er ret problematisk for en by. Street-Lab var før i tiden åben hver dag fra 14-18, og hvis du var over 15 år, kunne man holde åbent om aftenen. Der mangler et fristed for de unge, også hvor unge, som har det svært, kan blive set som en ressource, og det burde alle byer have, siger han.

Savnede voksne

Han er overbevist om, at hvis der havde været et sted for ham, så var det aldrig kommet til kriminalitet og vold.

-Det tror jeg faktisk ikke. Jeg var meget passioneret omkring min fodbold fra jeg var fem år til jeg var 15. Jeg havde det mega svært i skolen, og jeg havde ikke lyst til at dele mange ting med mine forældre. Men som 13-årig var jeg meget modstander af hash. Alligevel gik der kun få år, før jeg begyndte at ryge det dagligt. Jeg har nok været i mistrivsel fra jeg var helt lille. Der var noget, der ulmede, og som jeg ikke fik bearbejdet. Så fangede hashen mig ret hurtigt, og så eskalerede det bare.

-Da jeg var ung, hang vi også meget ud på biblioteket. Det er et ungdomsliv, hvor jeg syntes, der var begrænset med voksne til stede. Der kan jeg genkende, at hvis der ikke er nogen voksne, som er der sammen med de unge, så kan man godt glide ud på et uheldigt spor, siger han.

Vigtigt at sætte ind nu

Hvis det lykkes at få de sidste fondsmidler, kan et nyt Street-Lab stå klar om et års tid. Men det er lang tid for unge at vente på et sted.

-Noget af det allervigtigste er at sætte ind nu. Vi har gået et helt år uden Street Lab, og det handler ikke kun om Street-Lab, men de unge skal have et fristed. Ungdomsskolen gør et rigtig stort stykke arbejde, men måske skulle man åbne den længere og investere i nogle spændende aktiviteter, som ville holde de unge fast. Måske skal vi ud og tale med de unge om, hvad de har brug for. Skabe nogle spændende byrum og åbne skolerne og bruge dem i weekenderne. Vi skal være nysgerrige på mulighederne, siger han.

Lige så vigtigt er det at forældrene engagerer sig i deres børn, hvilket mange gjorde i Street-Labs tidligere store fleksible rammer på Milnersvej. Problemet i dag er, at børnene ikke har et fast sted at være, de er mange forskellige steder i bybilledet, og derfor er det svært for forældrene at engagere sig i deres børns fritidsliv, mener Søren Lerche.

-Når jeg taler med forældre, så siger jeg altid, at det er vigtigt, at de taler sammen med deres børn, og at de engagerer sig i, hvor de unge er. De skal vide, hvem deres børns venner og omgangskreds er, og hvem deres forældre er, så forældrene taler med hinanden, Det er vigtigt at få oparbejdet en tillidsfuld relation til sit barn, og hvis man har svært ved det – og det forstår jeg godt – at man i det mindste kan finde nogle andre, der er tillidsfulde. En venindes forældre, som man kan betro sig til, siger Søren Lerche.

Vejen ud

Efter otte år på Nørrebro blev Søren Lerche i 2002 anholdt i en større politiaktion og idømt 10 måneders fængsel for salg af 10 kilo hash. Han blev varetægtsfængslet – 23 timer i døgnet i isolation. Isolationsfængslingen blev afgørende for hans vej ud af kriminalitet. Han brugte tiden i cellen på at forberede sig til HF. Da han blev løsladt, startede han på VUC, og i sommeren 2003 blev han optaget på Roskilde Universitet. Med hjælp fra gamle venner fra Værløse og sin familie kom han ud af miljøet.

I 2015 udgav han bogen ”Autonom pusher mentor”, hvor han fortæller sin historie.

-Det blev meget en reflektion over, hvad der var sket. Da jeg trådte ud, gik jeg direkte i gang med universitet. Jeg fortrængte det en lille smule, lagde det bag mig, var flov over det og havde ikke lyst til at snakke med andre om det. Da jeg begyndte at skrive, så begyndte jeg at åbne op for noget, men jeg havde virkelig svært ved at genkende den person, jeg sad og skrev om. Jeg tror, de fleste, der har været igennem den samme rejse, kan have svært ved at se sig selv i det, siger han.

I dag er han både ked af det og skammer sig over sin fortid.

– At det skulle komme så langt ud, har jeg svært ved at forstå. I dag kender jeg også tidligere nazister, og derfor gør min fortid mig rigtig ked af det. Vi har været oppe at slås med nazister, men jeg kunne dengang ikke kigge bag det hagekors og se, at det også var sårbare unge. De var endnu mere sårbare, og det er det, jeg er ked af, at jeg ikke kunne gennemskue, siger han.

At skabe en god by

For halvandet år siden meldte han sig ind i SF. I september i år besluttede han at stille op til kommunalvalget. I løbet af valgkampen blev Søren Lerches fortid pludselig trukket frem, da et medlem af byrådet på Facebook i kraftige vendinger tog afstand fra Søren Lerche, som han ikke mente burde arbejde med politik eller børn på grund af sin fortid.

-Heldigvis er det kun én person. Jeg fik rigtig meget sympati fra andre politikere. Han fik som politimand kastet sten mod sig i 90’erne. Han taler meget ud fra følelser, og det må han selvfølgelig gerne. Jeg vil gerne mødes med ham og tale med ham om det én til én, og jeg vil da håbe, at han kan se mig på et andet plan end på basis af sine erfaringer tilbage i 90’erne. Han går 20-25 år tilbage og referer til noget og spejler mig ind i det. Det kan jeg godt forstå, at han gør, men jeg har også ændret mig de sidste 20-25 år, siger Søren Lerche.

Den 1. januar træder han ind i det nye byråd, og han håber, at børn og unges trivsel, men også hele Hillerøds trivsel kommer på den politiske dagsorden.

-Jeg tror, at mange har stemt på mig for det, jeg har bidraget til i Hillerød. Der var en, der sagde til mig, at for en gangs skyld stemte personen på en politiker ikke for hvad han lover, men for det, han har gjort. Folk ved, hvad jeg står for. For mig handler det om at skabe en god by, der er god for alle mennesker men også for de børn og unge, der mistrives. Hvis børn og unge trives, så tror jeg også, at vores by trives.