Sidste chance for at se Galleri Trampedach

Foto: Marianne Due

Denne weekend er sidste chance for at opleve kunstneren Kurt Trampedachs værker i Galleri Trampedach i Hillerød. Galleriet er åbent fredag, lørdag og søndag som en del af Hillerød Kunstdage men lukker derefter. Det skriver Hillerød Posten på sin hjemmeside.

Galleri Trampedach har ligget i Hillerød de seneste ti år men lukkede, da Kurt Trampedach døde sidste år i november, Kurt Trampedachs bror, Ulrik Trampedach har ikke mulighed for at drive galleriet videre, fordi dødboet endnu ikke er afklaret, fortæller han til Hillerød Posten.

Der er åbent i Galleri Trampedach fredag klokken 15-20, og i weekenden lørdag og søndag klokken 10-18.