
politi To mænd blev torsdag formiddag så sure på hinanden, at politiet måtte tilkaldes for at mægle mellem de to parter.
Det kan man læse i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
De to mænd kom op at skændes, da en 21-årig mand fra Solrød Strand, ved 10-tiden havde parkeret på en taxaholdeplads foran stationen. Det påtalte en taxachauffør, og skænderiet udviklede sig altså i sådan en grad, at politiet blev tilkaldt.
Betjentene fik mæglet mellem de to parter, der efterfølgende blev sendt hver til sit, skriver Nordsjællands Politi i sin døgnrapport.
mw