Fhv. hospitalslaborant Elisabeth Espedal, født Berg-Sørensen, er stille sovet ind den 13. januar 2023, kort før sin 84 års fødselsdag.
Beth, som hendes kaldenavn var, blev uddannet som hospitalslaborant på Hillerød sygehus i 1960 og arbejdede som sådan både i Danmark og Norge, indtil hun gik på pension i 2008.
Vores far, lektor Palle Berg-Sørensen, introducerede hende allerede i 1958 til det nordiske arbejde, og efter indmeldelse i Foreningen Norden i 1969 blev hun i 1972 indvalgt i bestyrelsen i Lokalafdelingen i Hillerød. Hun blev valgt som dennes formand i 1981, en post, hun bestred med stor entusiasme og til megen gavn og glæde for foreningens medlemmer helt frem til sin død.
Beth kom ind i Foreningen Nordens Landsstyrelse i 1982, hvor hun var med i forretningsudvalget frem til 1996. Hun blev udnævnt til Æresmedlem af Foreningen Norden i 2003.
Som repræsentant for Foreningen Norden i Hillerød var hun fra 1975 til 2019 med i bestyrelsen for Den nordiske Lejrskole, de sidste 10 år som formand. Det nordiske arbejde medførte adskillige rejser i Norden, hvilket gav hende mange venner i Norge, Sverige, Finland og Island.
Familiens generelt store interesse for idræt udlevede Beth som mangeårigt medlem af tennisklubben på Hillerød Stadion, hvor hun var medlem af klubbens bestyrelse fra 1968-1984.
Beth var uhyre trofast over for sin familie og sine venner, både dem hun havde helt tilbage fra folkeskolen og dem fra arbejdslivet i Norge og Danmark. Indtil hun for få år siden overgav sig til computeren, modtog de fleste af dem altid hendes håndskrevne julebreve!
Foreningen Norden i Hillerød har mistet en uovertruffen formand og hendes familie og venner et kærligt og altid betænksomt menneske. Beth efterlader sig to døtre, fire børne- og fire oldebørn.
Æret være hendes minde.
Med kærlighed fra brødrene Kaare, Anker, Leif og Ivar.
Kontakt redaktionen
På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på red.hilleroed@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.
Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:
Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk
Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk
Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk
Magnus Eg Møller, journalist, magnus.moeller@sn.dk
Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk
Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk