Søndag 29. januar klokken 8.30 kan de morgenfriske komme til møde i Grønnevang Kirke i Hillerød Øst, og høre noget om arbejdet med mission blandt ukrainere i Danmark.
Den herboende ukrainske kristne flygtning og læge, Amin Eftekharzadeh, fortæller om forholdene for befolkningen i Kiev og om, hvordan han har oplevet bomberne regne ned over hovedstaden i Ukraine.
Han bor i dag midlertidigt i København, hvor han hjælper mange ukrainere i hovedstaden gennem forbøn og omsorg til dem, der har mistet alt, og gennem bibelundervisning og oplæring i den kristne tro.
Kaffe og morgenbrød koster 20 kroner. Efter mødet er der lovsangsgudstjeneste i kirken.
