Makedonsk film i Slotsbio

Slotsbio viser 'Gud eksisterer og hendes navn er Petronuya'.
Slotsbio viser 'Gud eksisterer og hendes navn er Petronuya'.

Mdt

Café Slotsbio har flere nye film på plakaten.

Torsdag 12. november har biografen præmiere på den makedonske film 'Gud eksisterer og hendes navn er Petronuya'.

Den handler om, at alle mænd i en lille makedonsk by hopper i vandet efter et trækors, som præsten smider i. Men kvinden Petrunya ender ved et tilfælde i vandet og griber korset til de mange mænds store vrede. For hvor vover en kvinde at deltage i deres ritual.

'Rejsen til Utopia'

Slotsbio viser også filmen 'Rejsen til Utopia' – dog kun én gang lørdag 14. november.

Filmen handler om familien Fangel-Mo, der bor på deres idylliske slægtsgård i de norske fjelde, men som er nødt til at pendle til arbejde i fly. Forældrene lider derfor af en nagende klimasamvittighed. For at redde planeten og børnenes fremtid beslutter de at flytte til Karise Permatopia, et selvforsynende, økologisk landsbykooperativ i Danmark.

Fra torsdag 12. november tager Café Slotsbio Thomas Vinterbergs 'Druk' op igen, og ugens børnefilm er 'Den lille afskyelige snemand'.