’Bornholmsk inspiration’ er titlen på den udstilling, man kan se på Nødebo Kro frem til 27. marts.
Her kan man se værker af de to kunstnere, Anette Sonne og Line Rued Andersen, der begge bor på Bornholm og er inspireret af mødet med natur og mennesker.
Anette Sonne, arbejder først og fremmeste med akvareller af store fugle. Gruppen af akvareller er suppleret med enkelte ting i olie.
Line Rued Andersen arbejder både i olie og keramik samt blandede medier i collager. Det er fortrinsvis Lines egne dyr, og de dyr der omgiver hende, der gengives både hendes malerier og hendes keramik.
Begge kunstnere er medlemmer af kunstnersammenslutningen Bimaris, som man kan se mere om på www.bimaris.dk.
jesl
