Krone 1 ved Barokhaven

Foto: Tore G. C. Rich

Hillerød: Kongehusets Daimler Limousine Krone 1 holdt tidlige torsdag eftermiddag klokken 12.30 ved Barokhaven. Det var dog ikke noget Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot kunne fortælle nærmere om. Det vidste intet om besøget, oplyser museet, og hos Kongehuset ønsker presseafdelingen heller ikke at fortælle nærmere om, hvorfor det kongelige køretøj holdt i Barokhaven.