Simon Schultz van Engeland
"Dens beliggenhed er behagelig, men næringen ikke stor".
Således beskrev den berømte topograf Erik Pontoppidan Hillerød i sit værk "Danske Atlas" fra 1764. Hillerød havde netop bevæget sig fra en være en bondeby til lige at have status af en egentlig købstad. Byen var meget fattig, hvilket selvfølgelig også påvirkede de handlende. Handelslivet var meget afhængigt af landbrugets forhold, der havde det svært langt ind i 1800-tallet. Blandt andet på grund af, at landbrugets korneksport blev hårdt ramt af en britisk told og afståelsen af Norge i 1814. Det begyndte dog at lysne i 1828, da England lempede tolden og igen tillod import af dansk korn. Opgangstiden for landbruget kunne straks mærkes hos de handelsdrivende i Hillerød.
Et handelscentrum
Da Frederiksborg Slot brændte i 1859, og byen samtidig mistede sin stilling som kongelig residensby, frygtede de næringsdrivende endnu en økonomisk nedtur, men den udeblev. Hillerød kunne med sine 3000 indbyggere stå på egne ben. Op igennem slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet var der gang i udviklingen. Hillerød fik sin første handelsstandsforening, sin første bank og fra 1909 også elektrisk lys i gaderne. Handlen havde dog svære betingelser i 1930'erne og 1940'erne. Ikke kun i Hillerød, men i hele verden. Først på grund af den økonomiske krise i 1930'erne, dernæst 2. verdenskrig og besættelsen af Danmark.
Krisetid
Efter befrielsen i maj 1945 blev åget fra den tyske besættelse lettet. Krigens fem sorte år var ovre, men det skulle tage yderligere fem år, før handlen for alvor begyndte at komme i gang i Hillerød. Rationeringsordningerne blev afviklet, og forbrugerne kunne igen få varer fra udlandet. Fra midten af 1950'erne begyndte velstanden for alvor at kunne ses i bymidten, hvor der efterhånden var så mange, der havde anskaffet sig biler, at der begyndte at være trafikale udfordringer og mangel på parkeringspladser. Den gyldne periode forsatte ind i 1960'erne, hvor åbningstiderne blev udvidet, og Hillerød blev koblet på S-togsnettet.
I 1970'erne begyndte Hillerød at mærke presset fra de omkringliggende byer. Først kom lavprisvarehusene, og senere i 1970'erne kom de første indkøbscentre blandt andet i Lyngby, Hørsholm og Helsingør. Der blev lavet forskellige tiltag i Hillerød for fortsat at være en tiltrækkende by, ikke kun for de lokale borgere, men også for oplandet, men lige lidt hjalp det. Hillerød var på vej ind i en handelsmæssig deroute, og det skulle tage sin tid, før byen igen kunne komme i betragtning til at være Nordsjællands handelscentrum. En beregning foretaget i 1990 viste, at Hillerød siden 1968 havde mistet hele 30 procent af den regionale handel.
Kampen for at overleve
Forfatter Lennart Weber, der sad i byrådet for Socialdemokratiet i 16 år, husker tydeligt nedturen i Hillerød.
– 1980'erne var der et DR-indslag fra Hillerød, hvor kameramanden gik gennem Slotsgade og viste, at byen var totalt død, fortæller Lennart Weber, der i dag driver sit eget forlag og er aktiv i Lokalhistorisk Arkiv på Hillerød Bibliotek.
I 1992 udkom Frederiksborg Amts Avis med tillægget »Hillerød i forandring«, som handlede om, hvordan byen investerede 140 millioner kroner i ny infrastruktur, samtidig med, at Slotsarkaderne blev færdigbygget og indviet 15. oktober 1992. Forventningen var, at Hillerød med det nye center nu ville vinde over de konkurrerende handelsbyer. Men i samme periode skrev avisen også om, hvordan restauranter lukkede og bolig- og erhvervsmarkedet var lagt på is mens man ventede på, hvordan centeret ville ændre byen. Kritiske røster frygtede, at det nye center ville støvsuge resten af byen for kunder.
Det skete heldigvis ikke.
Europas bedste center
I en analyse fra 1995 blev det anslået, at den samlede omsætning i Hillerød steg for første gang i mange år efter åbningen af Slotsarkaderne. I 1993 steg den samlede omsætning i byen med 25 procent.
– Kombinationen af Slotsarkaderne og en masse kulturudvikling med både kommunale aktiviteter og frivilliges indsats vendte billedet, således at ingen i dag tvivler på, at Hillerød er Nordsjællands indkøbscenter, siger Lennart Weber.
Det fremgår i det hele taget, at bygningen af det overdækkede indkøbscenter midt i byen på den gamle Nordsten-grund var en succes for Hillerød. Centret, der i 1993 vandt prisen som "Best European Center" i en international konkurrence, gjorde byens drøm om til virkelighed.
I en artikel fra 1995 fra avisen Berlingske Tidende hedder det i indledningen:
"I modsætning til de mange byer, der har fået nye indkøbscentre ude på en mark, har Hillerød placeret sit center midt inde i byen! – her bliver indkøbene ikke en sur opgave, der bare skal overståes. I Slotsarkaderne tager man vennerne eller familien med på "dovdy"".
Hård kamp om kunderne
Op igennem 00'erne og 10'erne var kampen om kunderne fortsat hård, men der har også været andre udfordringer såsom finanskrisen og den stigende internethandel. En rapport foretaget af COWI i 2015 viser dog, at det ikke er gået helt skidt i Hillerød. Det bekræfter Erik Helmer Pedersen, der er direktør for C4.
– Hillerøds indekstal for de seneste fem år har været konstant stigende inden for alle varegrupper, men især "bil, båd og camping" samt boligudstyr og andre udvalgsvarer er nu i top 10 blandt danske handelsbyer. Hillerød er uomtvisteligt Nordsjællands naturlige handelscentrum, siger direktøren.
Tryghed altafgørende
Coronakrisen har ramt detailhandlen i Danmark hårdt. Ifølge tal fra brancheorganisationen Dansk Erhverv var der et historisk stort fald i detailsalget på 2,1 procent i marts. Siden er der blevet åbnet op for de tvangslukkede butikker igen, så hjulene igen kan køre rundt, men nu må er butikken igen lukket ned. Ifølge Erik Helmer Pedersen er det vigtigste for butikkerne i Hillerød lige nu at sørge for, at alle retningslinjer bliver overholdt, så kunderne kan have en tryg oplevelse, når butikker forhåbentligt snart åbnet igen.
– I Hillerød følger vi myndighedernes retningslinjer og anbefalinger og sørger for at informere om, hvordan vi passer på hinanden. Det er vigtigt for både handelslivet og bylivet, at vi kan føle os trygge, når vi shopper. Vi følger jo også reglerne om mundbind, som de fleste nok har vænnet sig til, så vi kan bevare vores levende handelsliv, siger Erik Helmer Pedersen.
