Hillerød Bymuseum åbner dørene for ny sæson

Det familievenlige museum i slotsparken har åbent hele påsken

Hillerød Bymuseum åbner dørene for ny sæson

Hillerød Bymuseum åbner igen dørene for en ny sæson. Det sker 1. april, og museet har åbent hele påskeugen kl. 11-16.

Bymuseet ligger på Jægerbakken i udkanten af slotshaven og et familievenligt museum med masser af Hillerødhistorie. I stueplan fortæller udstillingen Hillerøds historie, fra den var en uanseelig landsby med en håndfuld gårde, til den blev en blomstrende handelsby.

På 1. sal finder man Tidens Gade, hvor man må røre og lege sig ind i historien, når man besøger købmandsbutikken, malerværkstedet, fysiklaboratoriet, skolestuen eller frisørsalonen.

I kælderen kan man besøge Grafisk Museum, som er indrettet som et lille bogtrykkeri fra 1950’erne. På fredage klokken 11-14 starter det frivillige korps af trykkere maskinerne op, og man kan få en snak om trykkerikunsten.

Uden for museet er der gammeldags legetøj som stylter, dåsekast og kæpheste, man må lege med.

Trænger man til en kop kaffe, te eller kakao, er der en lille kaffestue og en lille butik med gammeldags legetøj og bolcher.

Efter påske har museet åbent torsdag/fredag kl. 10-16 og lørdag/søndag kl. 11-16 frem til 29. oktober.

Mdt

Bymuseet åbner for en ny sæson i påsken. Foto: Presse

Kontakt redaktionen

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk