Fuld kvinde sov rusen ud i detentionen

Politiet traf søndag klokken 14.20 en 46-årig kvinde i Østervang, som politipatruljen vurderede til at være så fuld, at hun ikke var i stand til at tage vare på sig selv. Kvinden blev derfor taget med på politigården, hvor hun blev sat i detentionen indtil klokken 23.05, hvor hun blev løsladt. Det skriver Nordsjællands Politi i døgnrapporten.