Forældre anbefaler gymnasiet fremfor håndværkeruddannelser

Kun 6 pct. af forældre i Region Hovedstaden vil anbefale deres børn at vælge en erhvervsuddannelse. 67 pct. peger på gymnasiet som den bedste ungdomsuddannelse.

Når kommunerne, skolerne, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet arbejder sammen, så kan det lykkes at få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse, viser erfaringer fra Frederikssund, men få forældre i hovedstadsområdet ønsker at deres børn tager en håndværkeruddannelse. Foto: Allan Nørregaard
<p>Hvis forældre i Region Hovedstaden skulle vælge ungdomsuddannelse for deres børn, ville langt de fleste pege på en gymnasial uddannelse fremfor en erhvervsuddannelse. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Teknologipagten. Kun 6 pct. af forældre i Region Hovedstaden med børn i alderen 10-15 år ser helst, at deres børn vælger en erhvervsuddannelse, hvorimod hele 67 pct. foretrækker gymnasiet.</p>