Debat: Vi har ikke tid til nøl

Debat: Vi har ikke tid til nøl

Foto: Kenn Thomsen

Af Stine Østlund, medlem af Omsorg og Livskraftudvalget for de Konservative

Onsdag aften besluttede et flertal i Hillerød byråd at sætte lokalplanen for et friplejehjem på Frederiksbro på pause. Selvom der umiddelbart kun er tale om få måneder, mener vi, at dette var helt unødvendig. Der er nemlig ingen tid at spilde.

Vi får længere og længere ventelister på plejeboliger i Hillerød Kommune. Allerede i dag har vi borgere, som ikke får tilbudt plejebolig inden for den garanterede frist. Det er ikke i orden!

Hvis lokalplanen for Frederiksbro var blevet prioriteret af byrådet, kunne der være ca. 100 plejeboliger klar til indflytning på Frederiksbro i starten af 2027. På det tidspunkt viser vores prognoser, at vi har en forventet venteliste på 140 plejeboliger. Men nu står det hen i det uvisse, hvordan vi i kommunen skal imødekomme det stigende behov for plejeboliger.

Jeg forstår ikke behovet for at nøle med denne proces og bede om mere tid. Vi burde være taknemmelige over, at vi har private virksomheder, som vil være med til at løfte så vigtig en samfundsopgave.

Selvfølgelig skal vi have en god og inddragende proces med både bygherre og den operatør, der skal drifte friplejehjemmet. Men selvom ting nogle gange tager meget lang til i politik, så skulle vi nu nok have nået dette inden starten af 2027.

Men når det nu er sagt, hæfter jeg mig ved, at der er flere af mine gode kollegaer i byrådet, der giver udtryk for, at de gerne ser et friplejehjem i Hillerød. Jeg håber inderligt, at denne midlertidige pause kan få flertallet til at indse, hvor vigtigt det er, at vi kommer videre med lokalplansarbejdet. Fra konservatives side vil vi i hvert fald samarbejde konstruktivt og gøre alt for, at vi bevæger os frem det første friplejehjem i Hillerød kommune.

Lokalplanen for et friplejehjem på Frederiksbro burde komme hurtigere til behandling, mener Stine Østlund (K). Foto: Thomas Olsen Foto: Thomas Olsen

Kontakt redaktionen

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk