Af Peter Krygell, Leerbjerg Lod 19, 3400 Hillerød
’Overshoot-dagen’ den 28. marts markerede, at vi danskere årligt forbruger fire gange så meget, som kloden kan nå at regenerere. Vi genererer mere CO2 end næsten alle andre lande, og vi har et af de højeste forbrug pr indbygger. Og helt modsat vores intentioner så fortsætter vores CO2-udledninger med at stige.
Vores Klimaråd advarer igen og igen om, at Danmark ikke når sit reduktionsmål med den nuværende temmelig lunkne indsats. Derfor er det så glædeligt med gode historier om enkle tiltag, der nytter, og som kan udbredes til glæde for vores klima.
I Aarhus har de skabt en god historie. Aarhus Kommune har som landets første kommune siden september 2022 indført en intern klimaafgift. Formålet har været at neddrosle det mest klimatunge forbrug i kommunens institutioner og kantiner. Og det har været en stor succes.
Ordningen indebærer, at institutionernes hjemkøb af feks. særligt klimatungt rødt kød pålægges en afgift på 32 kr/kg oksekød. Det har betydet, at forbruget er faldet med cirka en tredjedel, fordi oksekød let kan erstattes med langt mindre CO2-tungt svine- eller hønsekød.
Fordelene er, at institutionerne fristes til at introducere spændende vegetariske retter uden nævneværdig CO2-udledning, og endelig kan provenuet fra klimaafgiften gøre godt andre steder på trængte institutionsbudgetter.
Se det var en rigtig god Aarhus-historie.
Klart at flere kommuner er ved at følge trop. Hillerød Kommune kan være en af dem.
Kontakt redaktionen
På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.
Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:
Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk
Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk
Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk
Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk
Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk