Cykelhold støttede kager, kurser og krisecenter

Team Rotary Nordsjælland har fordelt 70.000 kroner til lokale foreninger og fællesskaber i Hillerød

Cykelhold støttede kager, kurser og krisecenter

Repræsentanter for alle beløbsmodtagerne, undtagen Kvindekrisecenter Hillerød, deltog ved receptionen i torsdags. Pressefoto

Team Rotary Nordsjælland uddelte i samarbejde med Frivilligcenter Hillerød ved en reception torsdag den 2. februar 70.000 kroner fra cykelholdets pulje til otte lokale sociale foreninger og fællesskaber, der gør en forskel for og med sårbare og udsatte mennesker i Hillerød.

Midlerne i puljen er indsamlet gennem sponsorstøtte til cykelholdet Team Rotary Nordsjælland.

I år var puljen på 210.000 kroner, hvoraf der er afsat 70.000 kroner til uddeling til sociale formål i Hillerød-området og 70.000 kroner til uddeling i Frederiksværk-området via Frivilligcenter Halsnæs. Derudover doneres 70.000 kroner til Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted.

Lokale modtagere

I Hillerød blev pengene fordelt således:

– SIND-huset modtog 8.000 kroner til ny-indretning af lokaler i SIND-huset.

– Cykelindsats for fordrevne ukrainere i Hillerød: 10.000 kroner til indkøb af cykelhjelme og reflekser til de ukrainere i Hillerød, der får doneret en cykel gennem cykelindsatsen.

– Skanselyets Venner: 2.500 kroner til en café-eftermiddag med sang og lagkage for Skanselyets beboere.

– Natteravnene Hillerød: 7.500 kroner til kursus for de frivillige natteravne.

– Mødrehjælpen Hillerød: 12.000 kroner til ”Den Rullende Kagemand” – fødselsdagshjælp til børn i økonomisk trængte familier.

– Hillerød Kvindekrisecenter: 10.000 kroner til aktiviteter i huset for kvinder og børn, der bor på centret.

– Foreningen Østfestival: 10.000 kroner i tilskud til det samlede budget for Østfestival 2023.

– Gruppen bag aktiviteten ”rollespil for børn/unge med autisme”: 10.000 kroner i støtte til nedsættelse af kontingentudgifterne for deltagerne i aktiviteten.

Igen til sommer

Team Rotary Nordsjælland blev dannet i 2013 af Frederiksborg Chr. IV Rotaryklub, der senere har indgået samarbejde med Rotary Halsnæs.

Til sommer kører cykelholdet igen turen til Paris for at samle penge ind til velgørende formål, og der er plads til både flere ryttere og sponsorer. For mere information se teamrotarynordsjaelland.dk.

Mdt

Kontakt redaktionen

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på red.hilleroed@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk