Hillerød: Trods mange positive tilkendegivelser på C4s nye tiltag C4 Legene i Hillerød senere på året har C4 valgt at aflyse arrangementet på grund af for få tilmeldinger. Det fortæller bestyrelsesmedlem i C4 samt initiativtager til C4 Legene Jacob Mortensen til Frederiksborg Amts Avis.
– Vi har fået utrolig mange positive tilbagemeldinger på C4 Legene, desværre har vi bare været for sent ude med offentliggørelsen af datoen i 2012. Mange havde allerede lagt deres planer for sommerfester og sportsarrangementer, så budgetterne til medarbejderpleje var allerede planlagt for i år. Der er lagt mange ressourcer i at få arrangementet på benene, så vi er selvfølgelig kede af at måtte aflyse i 2012, men vi håber, at vi kan vende styrket tilbage i 2013, siger han.