Det er snart halvandet år siden, Mikael Goldschmidt tog det første spadestik til opførelsen af de første boliger i sit store byggeprojekt, Frederiksbro, som vil rumme 1350 boliger på i alt 120.000 kvadratmeter, når projektet står færdigt. Siden har de første to 15 etagers højhuse taget form, og der er fortsat godt gang i byggeriet på grunden.
– Det er helt fantastisk at se. Selvom jeg sommetider kommer her med korte intervaller, sker der bare så meget hele tiden, siger Mikael Goldschmidt, der har taget plads i projektkontoret for Frederiksbro, der ligger i et hjørne af grunden.
Han er manden bag Frederiksbro-byggeriet og M. Goldschmidt Holding, hvis ejendomsportefølje i dag er 7,7 milliarder kroner værd.
– Når det her står færdigt, kommer vi op på 10 milliarder, konstaterer han om de astronomiske beløb.
Kunne ikke få lån
Mikael Goldschmidt har dog ikke altid talt sine penge i milliarder. Faktisk startede han for 40 år siden sit virksomhedseventyr med kun 30.000 kroner. Penge, som han som 22-årig på møjsommelig vis havde sparet op og nu ville investere i en lejlighed på Nørrebro i København.
– Jeg havde pengene til udbetalingen, men problemet var, at lejligheden også skulle istandsættes for 30.000 kroner, og de penge havde jeg ikke. Så jeg gik i banken og bad om et lån, fortæller Mikael Goldschmidt.
Lånet på 30.000 kroner kunne han dog ikke få. Men han købte lejligheden alligevel, og fortalte håndværkerne, at han ikke kunne betale dem, før lejligheden var solgt igen. Den præmis gik håndværkerne med på, og istandsættelsen gik i gang. Bagefter solgte Mikael Goldschmidt lejligheden på en måned, og håndværkerne kunne få deres betaling.
– Det sjove er, at nogle få af de håndværkere stadig er ansat hos mig den dag i dag. Og jeg kan også godt lide, at det hele er startet på en bund af tillid og aftaler, der er blevet overholdt, fortæller Mikael Goldschmidt, der også tydeligt husker turen til banken, hvor han kunne sætte sin gevinst fra lejlighedssalget ind på bankbogen.
Vokseværk
– Da jeg stod ved skranken, kom bankdirektøren ud og forklarede, at han havde hørt, hvad der var sket. Og så sagde han: »Banken vil ikke yde dig rådgivning længere, for du har tydeligvis helt styr på det, og fremover vil du ikke få problemer med at låne penge.«
Siden fortsatte Mikael Goldschmidt med at opkøbe ejendomme. Først enkelte lejligheder, siden udlejningsejendomme, hvilket var første skridt mod den virksomhed, han har i dag. Og det er særligt historiske bygninger, som har fået Mikael Goldschmidt til at hive pungen op af lommen.
– Jeg er drevet af passion, og jeg er tiltrukket af smukke ting. Mange af de ejendomme, der er i vores portefølje i dag, er det, jeg kalder trofæbyggerier. Ejendomme, der stadig kan imponere 100 år senere. Og vi gør en dyd ud af at vedligeholde dem. Der er ikke så meget som et cigaretskod, der overvintrer, siger Mikael Goldschmidt, som også nyder at sætte sig ind i ejendommenes historie.
– Jeg købte på et tidspunkt en ejendom i middelalderbyen i København, hvor der boede en mand, som også havde en stor passion for ejendommens historie. Han fortalte mig, at min tipoldefar havde boet i den ejendom, jeg nu havde købt, og at min tipoldefar omkring begyndelsen af 1800-tallet havde samlet en gruppe intellektuelle med revolutionær baggrund. Nu ville de have kongen afsat og udråbe revolutionen. Der var bare det problem, at kongen havde fået nys om mødet, så han havde indsat vagter for enden af gaden. Da de så åbnede vinduet for at udråbe revolutionen, fik de hurtigt øje på vagterne, og det blev derfor ikke til mere, griner Mikael Goldschmidt.
Ingen karriere uden kriser
Med 40 år bag sig som ejendomsinvestor har Mikael Goldschmidt efterhånden en god fornemmelse for, hvad der gør en god investering – og hvornår det er et godt tidspunkt at investere. Det har han ikke mindst lært under de kriser, han har oplevet, og som han er kommet godt igennem.
– Hvis vi tager finanskrisen, var der ikke nogen, der kunne se det komme. Jeg havde set nogle signaler, og jeg havde en mavefornemmelse, der gjorde, at jeg forinden foretog nogle justeringer og gjorde min virksomhed klar til en lang vinter, som jeg plejer at sige. Og sådan har jeg gjort nogle gange gennem tiden, fortæller Mikael Goldschmidt og fortsætter:
– Faktisk synes jeg, kriser er de allermest spændende. Jeg trives godt i dem, og jeg oplever, at det er der, jeg lærer allermest. Det stimulerer mig helt vildt.
På trods af kriserne har Mikael Goldschmidt formået at starte med at poste 30.000 kroner i en lejlighed og nu være ejer af en ejendomsportefølje på 7,7 milliarder kroner. Men han lader det ikke stige sig til hovedet.
– Jeg har selvfølgelig fået nogle oplevelser, som jeg ikke ville have fået, hvis jeg ikke havde penge, men det vigtigste for mig er at bevare jordforbindelsen og ikke tage mig selv for højtideligt. Man må aldrig glemme sit udgangspunkt, og jeg plejer faktisk at sige, at jeg har haft det bedste udgangspunkt. Det er ikke pengene, der driver mig, det er derimod glæden ved at skabe noget og se det leve.
Sid ved siden af Churchill
Mikael Goldschmidt udlever nu sin skabertrang på Frederiksbro, hvor han flere steder sætter sit personlige præg på projektet.
– Jeg er altid personligt involveret i mine projekter. Jeg kan slet ikke lade være, og nogle gange er jeg nok også irriterende, siger Mikael Goldschmidt.
Hans rådgivere skulle i hvert fald lige synke en ekstra gang, da han på et møde bad dem udforme den 300 meter lange sø, der skal anlægges på Frederiksbro, som en svane.
– De kiggede lige lidt rundt på hinanden. Men da de så havde fanget idéen, kunne de godt se det, og de har virkelig formået at få ført mine tanker ud i livet, siger Mikael Goldschmidt.
Og det er ikke tilfældigt, at han vil anlægge en svanesø på Frederiksbro. Ikke alene er Danmarks nationalfugl ifølge Mikael Goldschmidt noget af det smukkeste, man kan forestille sig – svanen knytter sig også til Goldschmidts familiehistorie. For 600 år siden boede Mikael Goldschmidts forfærdre nemlig i en jødisk ghetto i Frankfurt. Da fyrsten i byen blev træt af de hebraiske navne, blev de jødiske indbyggere bedt om at tage et tyskklingende navn.
– De kunne enten vælge at tage navn efter deres bestalling eller det sted, de boede. Min families hus havde svanen som symbol, men de valgte at tage navn efter deres profession som guldsmede. Svanen har dog fulgt min familie, fortæller Mikael Goldschmidt.
For ham er det vigtigt at skabe et nyt trofæbyggeri i Hillerød, som også kan imponere om 100 år.
– Boligerne er af høj kvalitet, og det samme er alt lige fra hårde hvidevarer til det rekreative område, vi anlægger, siger Mikael Goldschmidt, der gerne vil skabe oplevelser i den kommende park.
– Jeg kunne godt bare have sat bænke op og sagt: »Voila, værsgo, sæt jer her«. Men i stedet fik jeg den idé, at store politiske personligheder, som jeg selv er fascineret af, skal sidde på bænkene. Personer som Churchill, Roosevelt, Nelson Mandela, Dalai Lama, Gandhi. Det skal være et sted, man kan sidde og tænke, og tænk, hvis man kan tænke lidt anderledes, fordi man sidder ved siden af Churchill.
Mikael Goldschmidt har dog ikke ambitioner om, at der skal rejses statuer af ham. Han håber blot, at hans efterkommere vil se på hans byggerier med stolthed.
– Jeg håber, mine børn, børnebørn og oldebørn vil komme forbi her og sige: »Det var sgu godt nok, det han gjorde ham den gamle«, og at de så sender mig en venlig tanke, siger han.
