Selvom kommunen er i vækst, og der er penge i kassen, så bliver der ikke bygget nye legepladser. Hillerød Kommune har de seneste år nedlagt flere legepladser på skolerne uden at bygge nye.
Det skyldes, at kommunerne er underlagt en anlægsramme. Den bestemmer, hvor mange penge, der må bruges på at bygge nyt.
– Jeg mener ikke, at det står godt nok til med legepladser på skolerne. Jeg så gerne, at man gav børne- og ungeområdet en ekstra indsprøjtning, siger Lars Elbrandt (SF), formand for Børn, Familie og Ungeudvalget i Hillerød Kommune.
Frederiksborg Byskole er en af de skoler, som har fået fjernet deres legeplads de seneste år. På skolen kæmper forældrene nu for selv at få lov til at rejse penge til en ny legeplads.
– Jeg får ondt i maven, når jeg ser, hvordan børnene leger lige nu. Mange af dem går hvileløst rundt eller klatrer på cykelstativerne, siger Sara Juel Andersen, der til sommer har tre børn på skolen.
Hillerød Kommunes helhedsplan for Byskolen bestemmer, at eleverne som udgangspunkt først får nye gynger og rutsjebaner i 2027. Men fire år mere uden en legeplads kan gå hårdt ud over børnene, mener Stig Broström, professor emeritus i småbørnspædagogik.
– Leg er meget mere end en pause fra skolearbejdet. Leg har stor betydning for at udvikle sociale kompetencer og styrke børnene intellektuelt, forklarer han.
Tip redaktionen
På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.
Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på red.hilleroed@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.
Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:
Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk
Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk
Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk
Marcus Wehage, journalist, marcus.wehage@sn.dk
Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk
Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk