Bandemedlem fængslet i fire uger

Foto: Kenn Thomsen, Tore G. C. Rich
Knivoverfaldet, der nær dræbte en 20-årig, fandt sted 6. februar på højrnet mellem Møllevej og Tulstrupvej i det vestlige Hillerød. Foto: Kenn Thomsen
Knivoverfaldet, der nær dræbte en 20-årig, fandt sted 6. februar på højrnet mellem Møllevej og Tulstrupvej i det vestlige Hillerød. Foto: Kenn Thomsen Kenn Thomsen

Et 23-årigt medlem af banden Loyal to Familia blev i går varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at have været med til at true et knivoffer til kun at sige, hvad de »havde aftalt«, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Endnu et ungt mandligt medlem af banden Loyal to Familia (LTF) blev i går varetægtsfængslet i sag om true et knivoffer til at lade være med at tale.

Det var den 6. februar i år, at en 20-årig mand blev stukket fem gange med kniv på hjørnet mellem Tulstrupvej og Møllevej i det vestlige Hillerød. Kniven ramte ham tre gange i armene, én gang i lysken og én gang i underbenet, og han mistede så meget blod, at han var tæt på at dø af det. Efter først at have været stabiliseret på Hillerød Hospital blev han fløjet til Rigshospitalet.

Den 20-årige har arbejdet som dørmand i Hillerød, og familie til ham har afvist, at han skulle have tilknytning til bander.

Dagen efter knivoverfaldet fik den 20-årige besøg på stuen, hvor han var indlagt, af seks sortklædte personer med relationer til banden Loyal to Familia, vurderer politiet, og de fortalte knivofferet, at han skulle sige, hvad de »havde aftalt«.

Sådan lyder det i sigtelsen, hvor fire mænd i alderen 23 til 28 år allerede 10. juni, blev varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør i Hillerød. De sidder stadig fængslet i sagen. I går kunne politiet så tilføje endnu en person, det 23-årige mandligt medlem af Loyal to Familia. Han nægtede sig skyldig men blev alligevel varetægtsfængslet i fire uger.

Grundlovsforhøret i går, blev ligesom det 10. juni, holdt for lukkede døre efter anmodning fra anklagemyndigheden, der henviste til, at der stadig er medgerningsmænd på fri fod, og flere personer skal afhøres, uden de skal have mulighed for at samstemme deres forklaringer.

Sigtelsens fire forhold blev dog læst op. Angiveligt skulle truslerne være fortsat over flere dage, det er dog ikke nødvendigvis de samme personer, der har været med ved alle truslerne, vurderer politiet. Men den 23-årige er sigtet i alle forholdene. Politiet har desuden en formodning om, at alle de truende i sagen er LTF-medlemmer, oplyser anklager Michael Bo Hansen.