Der var før løbet fire løbere, der så ud til at kunne vinde løbet. En af dem var Axel Vang Christensen fra Hillerød, og han løb fra samtlige 10.000 deltagere ved årets Eremitageløb i Dyrehaven nord for København.
De andre løbere, der løb med om sejren, var Abdi Ulad, der har vundet løbet seks gange før. Sidste års nummer to, Omar Hassan, var også blandt favoritterne, og det samme var Joel Ibler, der i lighed med Axel Vang er europamester i ungdomsatletik, og de har også begge vundet danske mesterskaber på forskellige distancer.
Axel Vang løb den første kilometer på bare to minutter og 45 sekunder, og dermed havde han sat alle andre end de andre tre forhåndsfavoritter.
Omar Hassan var den første, der måtte slippe, og på bakken op mod Eremitageslottet, hvor mange af motionisterne i løbet har det hårdt, satte Axel Vang ekstra tryk på.
Her fik han en føring på fem sekunder til de to andre løbere, og den føring slap han aldrig. Dermed kunne 18-årige Axel Vang lade sig hylde som den yngste vinder af Eremitageløbet i dets mere end 50-årige historie.