ATP-direktør rejste for 100.000 kroner

Foto: Lars Skov
08042014 Hillerød, ATP 50 år
  Foto: Lars Skov
08042014 Hillerød, ATP 50 år Foto: Lars Skov Fotograf Lars Skov

ATP i Hillerød møder nu kritik for at finansieret direktør Carsten Stendevads flyrejser frem og tilbage mellem USA og Danmark for 100.000 kroner det første år af hans ansættelse, der startede i 2012. Det skriver dagbladet BT. Carsten Stendevad fik i forbindelse med sin ansættelse i april 2012 bevilget 12 oversøiske flyveture mellem Danmark og USA til maksimalt 100.000 kr. oven i sin lønpakke på 6,1 mio. kr. årligt eksklusiv pension.

Ordningen har betydet, at Carsten Stendevad og hans familie har brugt for i alt 121.731 kr. til private rejser. Carsten Stendevad selv har fløjet for 96.094 kr. Hans kone og børn har rejst for 25.637 kr., viser en aktindsigt, som BT har fået i ATP-direktionens rejseudgifter.

Bestyrelsesformand i ATP Jørgen Søndergaard forklarer i en mail til BT, at da bestyrelsen ønskede hans tiltrædelse skulle ske hurtigt, så blev en del af ansættelsesvilkårene, at ATP dækkede i alt 12 returrejser til USA, hvor hans familie boede i det første år af hans ansættelse. Beløbet blev sat til maksimalt 100.000 kroner.

Professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet Bent Greve, mener ikke, at ATP-direktørens fly-ordning er i orden, fordi det er at betragte som private rejser.

Samme holdning har arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen, der kalder ordningen 'et usædvanligt frynsegode', som han ikke har hørt om tidligere i et halv-offentligt selskab.