
En 39-årig mand fra Hillerød står søndag aften og venter på et lokaltog, da han bliver kontaktet og derpå overfaldet af to personer fra en gruppe på otte-10 personer.
Manden blev frarøvet 70 kr. og slået og skubbet med et hævet og lukket blåt øje tilfølge samt hudafskrabninger i ansigtet og venstre håndled. Derudover er han øm i hele kroppen.
Overfaldet sker ved 22-22.30-tiden og blev mandag anmeldt til Nordsjællands Politi, fortæller politikommissær Morten Risager-Pedersen til Frederiksborg Amts Avis.
Den overfaldne bliver af de to overfaldsmænd spurgt om de må låne hans mobiltelefon. Han svarer nej og at de i stedet kan låne ene telefon af deres kammerater, der står tæt på hele optrinnet. Derpå tager de to fat i begge mandens arme og skubbet over til stisystemet ved det tidligere posthuset.
Her bliver han slået i ansigtet og på kroppen og trukket hen ad jorden og til sidst trampet i ansigtet, inden han bliver vendt om på maven. Her fravristes han 70 kr. fra baglommen.
Den 39-årige mand har ikke noget klart signalement af de to overfaldsmænd. Han har beskrevet hele gruppen som værende af »anden etnisk oprindelse end dansk.«