Vandt 900.000 kroner på odds

Foto: Per Jensen
Oddset på Nordvest FC-FCK. Foto: Per Jensen
Oddset på Nordvest FC-FCK. Foto: Per Jensen Per Jensen

Der findes vilde Oddset-kuponer – og så findes der de helt utrolige af slagsen. En sådan blev spillet lørdag formiddag, da en 41-årig Oddset-spiller fra Helsingør have udvalgt intet mindre end 12 blandede kampe – og spillede dem lige på. Fordelt over fire identiske kuponer til et svimlende odds på 2.343, satsede helsingoraneren i alt 385 kroner, som i løbet af lørdagen blev vekslet til intet mindre end 903.024 kroner.

Det var en omgang blandende bolsjer, som Oddset-spilleren havde kombineret sig frem til på sine vinderkuponer. Sekundære kampe fra den tyske 3. Bundesliga, den næstbedste franske liga, suppleret med blandt andet israelsk, tyrkisk og græsk fodbold var ingredienserne i den enestående vinderkupon.

I otte ud af de tolv kampe skulle det stå uafgjort efter 1. halvleg, og det var lige netop sådan, det endte i samtlige opgør. Den utrolige Oddset-kupon blev suppleret med sejre til blandt andet Osnabruck, Lech Poznan og Bohemians og dermed var de tolv vindertegn i hus spillet lige på.

Det oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse.