Trods underskriftsindsamling: Byråd fastholder nej til diskotek for modent publikum

Et stort flertal i Byrådet fastholder Bevillingsnævnets nej til diskoteket Elton i Søstræde.

Trods underskriftsindsamling: Byråd fastholder nej til diskotek med modent publikum

Planerne for Old Irish Pubs gamle lokaler i Søstræde var store. Her ses udlejer og folkene bag diskoteket, da planerne blev præsenteret.

Det er uvist, hvorvidt der igen kommer liv i lokalerne i Søstræde, der ellers som Folkets Hus, Helsingør Sommerteater har været kendt for underholdning og forlystelsesliv i generationer.

Selv om der ellers i forbindelse med det senere lukkede Old Irish Pub specifikt blev lavet en lokalplan, der sikrede, at der kunne være diskotek i det smalle stræde efter en rækkede støjdæmpende tiltag, så bliver der ikke tale om en 05 eller en 06-bevilling. For da Byrådet mandag aften skulle behandle en klage over en afgørelse i Bevillingsnævnet, der kun gør det muligt til klokken 02, så stod afgørelsen ved magt. Og det betyder, at ejerne at det annoncerede nye diskotek ved navn Elton, der skal have en ældre målgruppe end eksempelvis Retro ikke længere tror på en forretning.

På Byrådets møde stemte kun V, R, NB, og løsgængeren Thomas Kok for at ændre Bevillingsnævnets afgørelse.

Ejerne af Elton har i øvrigt lavet en underskriftsindsamling, hvor langt over 1.500 borgere har protesteret over afgørelsen.