Trods kritik: Udskældt forvaltning frikender – næsten – sig selv i to store sager

Forvaltningerne i Administrationen og Center for By, Land og Vand mener i to længe ventede redegørelser om forholdene omkring Kulpladsen og byggerierne i Espergærdes nye bydel, at alt grundlæggende er gået efter bogen. Men indrømmer dog, at der er givet to fejlagtige dispensationer.

Nu skal dispensationer i ny kæmpe-bydel forbi udvalget

Træer på denne grund var i lokalplanen beskrevet som bevaringsværdige, men ved nærmere eftersyn var det ikke tilfældet, konkluderede man i Center for By-, Land og Vand. Foto: Læserfoto

<p>Helsingør/Espergærde: På trods af, at kommunaldirektør Stine Johansen har udtalt til Frederiksborg Amts Avis, at sagsbehandlingen og beslutningsprocesser ikke levede op til kommunens normale høje kvalitetsniveau, så er der ifølge forvaltningerne i Administrationen og Center for By, Land og Vand ikke meget at komme efter i forhold til kritikken af manglende politisk behandling af kontroversielle dispensationer i forhold til byggeriet på Kulpladsen, og dispensationer fra lokalplanen på blandt andet Højvangen i Espergærde.</p>