
Mellem klokken 15.50 og 16.30 blev det frivillige personale i den store Røde Kors-genbrugsbutik på Stjernegade godt og grundigt narret af to engelsktalende tricktyve.
De to tyve valgte nogle varer, men sagde, at det skulle ud og hæve nogle penge. Det oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.
Det lykkedes de to tyve, en mand og en kvinde, at skabe så tilpas stor forvirring, at de kunne slippe af sted med en pengekasse fra et baglokale med omkring 3000 kroner i dansk og svensk valuta samt en mobiltelefon, som lå i samme baglokale.
De to tyve beskrives begge som »vesteuropæiske« og engelsktalende.
Kvinden beskrives som cirka 45 år, pænt klædt og med mellemlangt hår. Manden beskrives som cirka 50 år og med kort brunt hår.