Stjal rosévin og øl i Aldi

Foto: unknown

En mand stjal mandag formiddag en flaske rosévin samt seks øl fra Aldi på Egevænget i Helsingør.

Da manden kom op til kassen, forklarede han, at han lige skulle ud på parkeringspladsen for at hente penge til at betale. Det afslog butiksmedarbejderen, men manden forlod alligevel butikken med varerne og kom ikke tilbage for at betale. Manden beskrives som 30-35 år, 200-215 cm, almindelig af bygning, lys i huden, brunt, kort hår. Iført brun læderjakke og cowboybukser. Han talte gebrokkent engelsk,oplyser Nordsjællands Politi.