Skumle typer ville se på elinstallationer

Espergærde: En 44-årig kvinde anmeldte klokken 15.44, at to personer omkring et kvarter tidligere var dukket op på hendes bopæl på Kelleris Vænge, hvor de havde fortalt, at de skulle kontrollere husets elinstallationer. De gik derefter rundt om huset, men kvinden mistænkte, at de muligvis var på stedet for at begå indbrud, og hun observerede dem derfor. Da de to personer opdagede dette, forlod de stedet og kørte derfra i en rød varebil, oplyser Nordsjællands Politi.

De to personer beskrives som:

A: mand, østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 170-175 cm, kraftig af bygning, lys i huden og med sort hår. Iført t-shirt og cowboybukser. Talte dansk med accent.

B: mand, østeuropæisk af udseende, 50-55 år, ca. 180 cm, almindelig af bygning og med gråt mellemlangt hår. Iført lyst tøj. Talte et fremmedsprog