
Simon De Visme
En række borgere i Helsingør fik tidligere i år under stor mediedækning vurderet deres ejendomme alt for højt af Skat, hvilket resulterede i, at deres regning for grundskyld blev femdoblet. Det skriver tv2.dk.
Skat beklager nu regnefejlen, og nedsætter blandt andet en af vurderingerne med 600.000 kroner.
Det drejer sig om 75-årige Mogens Erlev Nielsen, hvis årlige regning i første omgang var steget fra 3.690 kroner til 18.166 kroner.
Efter flere afviste klager erkendte Skat i marts fejlen, da Politiken gik ind i sagen, og nu har borgerne i Helsingør modtaget en beklagelse fra Skat.
Ifølge tv2.dk har Mogens Erlev Nielsen modtaget et brev fra Skat, der viser, at vurderingen af hans ejendom bliver sænket fra 720.000 kroner til 119.600 kroner. En nedsættelse der svarer til 83 procent.