Hvis spillerne fra Lundtofte er lidt trætte af hold fra Helsingør og omegn, er der ikke noget at sige til det.
I sidste uge tabte Lundtofte en målrig affære ude mod Espergærde med 5-3, og i denne weekend blev man så nedlagt med 2-1 på en sen Snekkersten-scoring.
En kærkommen lille revanche for Snekkersten, der var ude for det modsatte i sidste sæson mod netop Lundtofte.
Snekkersten lagde bedst fra land og blev hjulpet lidt af en kraftig medvind, og især Omar Mashinesh viste sig frem på venstrekanten. Efter godt 22 minutter blandede hjemmeholdet sig og sendte både målmand Mads Henriksen og anfører Hulusi Dolar i aktion for at afværge en scoring.
Men så slog Omar Mashinesh til med et af sine karakteristikse hurtige løb, kom forbi flere forsvarere og gjorde det til 1-0, som holdt til pausen.
Sjællandsserien, pulje 1
Lundtofte-Snekkersten 1-2 (0-1)
Mål: 0-1: Omar Mashinesh (30), 1-1: William S.Thygesen (48), 1-2: Bilal Corap (89)
Tilskuere: 40
Den var knap nok slut, da Lundtoftes fik udlignet. Bolden endte hos William Thygesen efter en fejl i Snekkerstens opspil, og så scorede Thygesen til 1-1.
Det vækkede åbenbart Snekkersten, for det blev til flere store chancerne i minutterne efter. Men Lundtoftes målmand Viktor Bokmand var på plads og fik god opbakning af sit forsvar, når det var påkrævet.
Så det lugtede af uafgjort, da kampen gik ind i sit 89. minut, hvor Snekkersten-keeper Mads Henriksen fik bolden i hænderen. Han sendte den direkte af sted op mod Enes Unsun, som fik vippet den videre til Bilal Corap, der styrtede af sted og alene med keeperen gjorde det til 2-1 til Snekkersten.
– Vi får aldrig bygget spillet op, som vi vil have det, men vi fik trods alt skabt en del chancer især i anden halvleg. Så det var gode tre point, vi fik med hjem, siger Snekkersten-træner Henrik Dick-Nielsen.
Med sejren er Snekkersten nu på femtepladsen med 27 point.
