Nu flyver tranerne igen

På søndag er den første tranetur i Hellebæk Kohave.
På søndag er den første tranetur i Hellebæk Kohave.

Hellebæk: Hellebæk Kohaves Venner arrangerer traneture søndag den 23. marts kl.13.00 og søndag den 30. marts kl.14.00.

Deltagerne mødes inde på Hellebæk Avlsgård, Hellebækvej 87. Først ser man den lille udstilling om traner, og herefter går turen ud i kohaven, hvor der skal spejdes efter traneflokke, som flyver over området. Turene vil vare 2-3 timer og er gratis for medlemmer,Lederen af turene, Steen Søgaard, fortæller, at tranerne nu er i fuld gang med at flyve nordpå. Hvis blot vinden er i øst, er der rigtig gode chancer for at se flokke af dem. Samtidig kan man også se rovfugle, der skal samme vej. Det kan være musvåger, glenter, spurvehøge, fiskeørne og måske en havørn. Måske bliver der tid til at tage et kig på, hvordan det går med kolonierne af skarver i søerne.