Nordskov Mølle får en venneforening

Nordskov Mølle får nu en venneforening. 	Foto: Dorte Møller Rasmussen
Nordskov Mølle får nu en venneforening. Foto: Dorte Møller Rasmussen

Onsdag den 30. marts klokken 19,00 er der indkaldt til stiftende generalforsamling for Nordskov Mølles Venner,

og stedet er Bølgen, Jämtlandsvej 1 i Ålsgårde. Formålet med støtteforeningen er via fonde at skaffe penge

til en større indvendig istandsættelse af den gamle mølle ud imod Ellekildehavevej.

Bag indkaldelsen står en lille initiativgruppe bestående af Carsten Birket Andersen, Peter Sandholt, Hanne Rädeker og Mogens Waidtløw.

I foråret 2015 var Nordskov Mølles ejer – boligselskabet Boliggården – meget tæt på at rive møllen ned. Men en lille flok frivillige borgere fik penge til materialer, og nu er der fældet træer, ryddet op indvendigt, møllehatten er lappet, krøjebjælkerne skåret af og møllekroppen er repareret.

I løbet af dette forår bliver møllen enten malet eller kalket helt hvid, og så kommer der nye vinduer og døre. Det er også betalt af Boliggården.

Møllen har netop fået sin egen hjemmeside, www.nordskov-mølles-venner.dk Og der kan man dels se fotos af hvordan Nordskov Mølle tidligere så ud, dels læse om møllens historie.