Middagskoncerter i Sthens kirke

Foto: Erik L. Underbjerg
Ida Andersson afslutter middagskoncerterne i Sthens kirke.
Ida Andersson afslutter middagskoncerterne i Sthens kirke. © Erik L. Underbjerg

Fra mandag til fredag i den kommende uge kan man hver dag klokken 12 komme til gratis middagskoncert i Sthens kirke på Egevænget 2.

Mandag spiller kirkens organist, Oddmund Opsjön, orgel. Værker af J.S. Bach, Ch. V. Alkan og L. Vierne.

Tirsdag den 14. juli kan man høre Daniel Bruun, orgel fremføre værker af L. Vierne og J.S. Bach. Daniel Bruun er organist i Helleruplund Kirke.

Onsdag den 15. fremfører Julie MeeRa Albertsen, sopran og Morten Poulsen, klaver, sange af G. Fauré, Carl Nielsen og Morten Poulsen. Torsdag den 16. juli optræder Duo Dolce bestående af Katrine Corfix og Lene Beaver på fløjte. De fremfører værker af G.Ph. Telemann, P. Hindemith & F. Kuhlau.

Ida Andersson slutter middagskoncerterne af fredag den 17. juli, når hun spiller værker af Liszt, Ginastera og Sibelius på kirkens flygel.