Kunne ikke undvære bilen

<p>En 29-årig kvinde fra Helsinge blev onsdag klokken 19.42 standset af politiet på Snerlevej i Helsingør. Det viste sig, at den 29-årige tidligere havde fået frakendt kørekortet, men hun kunne altså ikke finde ud af at holde sig fra vejene, selvom frakendelsen fortsat var gældende. Af den grund blev hun sigtet for kørsel i frakendelsestiden, oplyser Nordsjællands Politi. </p>