Kontroversielt: Simon Spies beholder sin plads midt i byen

Et snævert flertal i Helsingørs byråd trodsede mandag aften både borgmester Benedikte Kiær (K) og S-leder Claus Christoffersen. For Simon Spies Plads bliver, hvor den er.

Nyt hængeparti i sagen om Helsingørs mest kontroversielle Plads

Det i iøjnefaldende gavnmaleri blev præsenteret ved en offentlig fernisering i 2019. Nu er det blevet ramt af politisk motiveret hærværk gang på gang. Foto: Kenn Thomsen

Foto: Kenn Thomsen

Der var ingen politikere, som på Byrådsmødet mandag aften syntes, at Simon Spies’ kvindesyn, udnyttelse af unge kvinder eller hans medlemskab af det danske nazistparti DNSAP skulle forsvares.

Omvendt viste der sig på mødet – ganske overraskende – at være et snævert flertal på 13 mod 12 medlemmer imod, at Simon Spies Plads skulle skifte navn.

Navneskiftet, der ellers blev støttet af borgmester Benedikte Kiær (K) og politisk leder Claus Christoffersen (S), var blandt andet begrundet med den store mediefokus på bysbarnet Simon Spies efter en omdiskuteret og dyster dokumentar på DR.

Blandt dem, som ville bevare navnet, var en række både konservative og socialdemokratiske byrådsmedlemmer samt R, V og NB.

– Hvis vi bedømmer fortiden med nutidens strenge øjne, så risikerer vi et ensrettet og totalitært samfund, hvor der ikke er plads til nuancer, sagde Gert Dyekjær (K).

Omvendt understregede borgmester Benedikte Kiær (K), at det var en sag, som ville vække opsigt langt udenfor kommunegrænsen, og præge billedet af byen.