Lovlighed og lettilgængelighed betyder, at mange alkoholikere har svært ved at holde sig ædru efter endt behandling. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Kun en femtedel af de personer, der kommer i behandling for alkoholmisbrug, får misbruget under kontrol efter behandlingen. Det viser nye tal, som Center for Særlig Social Indsats har fremlagt for Beskæftigelsesudvalget.
Ifølge tallene klarer Helsingør Kommune sig en smule bedre end resten af landet, når det drejer sig om at få stofmisbrugere til at holde sig clean – i hvert fald var 47 procent af de personer, der afsluttede et behandlingsforløb i 2014 blevet stoffrie, eller havde fået nedsat eller stabiliseret deres misbrug.
Helt så godt går det ikke for alkoholmisbrugerne. Her var det kun 20 procent, der i 2014 afsluttede et behandlingsforløb som alkoholfri, eller med et nedsat alkoholforbrug. På landsplan var tallet hele 38 procent.
Det er lettilgængeligt
Annette Ryom Larsen, der er afdelingsleder på Helsingør Rusmiddelcenter, er ikke overrasket over, at flere alkoholmisbrugere end stofmisbrugere vender tilbage til misbruget, efter de har gennemgået behandling.
– Alkohol er både lovligt og tilgængeligt, og derfor er der en del borgere, der begynder at drikke igen, siger hun.
En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at der i 2013 var 764 alkoholmisbrugere i Helsingør Kommune, der gennemsnitligt kostede kommunen 63.428 kroner om året i blandt andet sygedagpenge, førtidspension, anbringelse af børn og sygehusophold.
Samtidig var der omkring 5.400 borgere med et problematisk forhold til alkohol, oplyser Annette Ryom Larsen, der ikke mener, at tallene har ændret sig siden. Hun understreger dog, at det er et gennemsnitligt antal for en kommune af Helsingørs størrelse.
Vil bryde tabuer
Desuden er der flere tiltag på vej, der skal knække kurven og få flere alkoholmisbrugere til at holde sig ædru, efter de er kommet ud af behandlingen, forklarer hun. Blandt andet er alt frontpersonale i øjeblikket ved at blive undervist i, hvordan de skal spørge ind til borgernes alkoholvaner. Frontpersonale er blandt andet ansatte på jobcentret, sygeplejersker, pædagoger og lærere – kort sagt alle, der har direkte kontakt til borgerne i kommunen.
– Det kommer helt klart til at bryde nogle af de tabuer, der er i forhold til alkohol. Mange tror ikke, de kan tillade sig det, fordi de tænker at det er krænkende for folks personlige frihed, siger Annette Ryom Larsen og tilføjer:
– Det er ligesom dengang, man begyndte at snakke om at folk skulle stoppe med at ryge.
Mistanke eller ej
Det er meningen, at personalet skal spørge ind til borgernes alkoholvaner, uanset om de har en mistanke eller ej. Bare spørgsmålet kan nemlig betyde, at borgerne tænker sig om en ekstra gang, mener Annette Ryom Larsen.
– Hele opgaven er at få spottet dem, hvor det ikke er tydeligt. Der er mange i vores land, der drikker mere end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler, og hvis vi fortæller dem, at det er skadeligt, kan det være, at de tager imod en folder og går ned og får noget vejledning, siger Annette Ryom Larsen, der er overbevist om, at det nye tiltag vil føre til flere henvendelser.
Helsingør Rusmiddelcenter er også ved at afprøve et nyt kursusforløb for mennesker, som måske endnu ikke har udviklet en afhængighed, men som kan have brug for råd og vejledning til at forebygge det. Kurset består af hold på otte mennesker, der mødes én gang om ugen ad seks omgange. På møderne snakker de om, hvad deres alkoholindtag betyder for dem, deres hverdag og deres familie.
– Det er en målgruppe, der kan være svær at få ind, så det er vigtigt hele tiden at gøre opmærksom på kurset. Det gør vi med blandt andet biografreklamer og avisannoncer, siger Annette Ryom Larsen.
