Kina-butik brugte ulovlig arbejdskraft

Foto: Sarah Marie Winther

En medarbejder i butikken Hong Yun i Stengade blev fredag formiddag anholdt af politiet. Hun havde arbejdet i en længere periode, selvom hun ikke havde en lovlig arbejdstilladelse, oplyser vagtchefen. Han fortæller, at politiets udlændingeafdeling havde fået et tip, og herefter havde man flere gange været forbi og observere kvinden, indtil man var sikker på, at man havde en sag. Den 40-årige kvinde, der er fra Kina, og som har en lovlig opholdstilladelse, er blevet varetægtsfængslet, og hendes sag vil snarest muligt blive behandlet. Indehaveren af butikken vil formentlig også få et »hak i tuden for det«, som vagtchefen udtrykker det.