Illegal kineser pågrebet ved færgerne

Foto: Sarah Marie Winther

En kinesisk mand blev onsdag klokken 13.30 afvist, da han forsøgte at komme med Scandlines til Sverige. På en eller anden måde havde han forvildet sig til Danmark, og da han er asylansøger i Sverige, må han ikke opholde sig på dansk jord. Imidlertid kunne Scandlines heller ikke lade ham komme ombord, da han ikke havde fået de rigtige papirer med, og alle passagerer skal ID-kontrolleres. Derfor bliver han nu tilbageholdt af politiet, mens dobbeltforhandlingen, der skal få ham tilbage til Sverige, er i gang.