Der er kommet styr på pladsen i målet i FC Helsingør.
For klubben meddeler, at den har forlænget kontrakten med 20-årige Hjalte Petersen til sommeren 2025. Den stod ellers til at udløbe til sommer.
– Jeg er glad for at kunne fortsætte de to næste år i Helsingør og fortsat være med i den sunde konkurrence om pladserne på holdet. Jeg er glad for at det nu er kommet på plads, så jeg kan fokusere på at udvikle mig endnu mere, og så ser jeg selvfølgelig frem til at løbe på banen, når sæsonen starter op igen og se alle vores fans på stadion, siger Hjalte Petersen selv.
Han er for lokalområdet, men har været forbi FC Nordsjælland i sin ungdomstid. Men de seneste mange år har han haft FC Helsingør på brystet og har taget turen op gennem U17- og U19-rækkerne.
Han vogtede målet flere gange i sidste sæson og stod senest i pokalkampen mod Hvidovre i efteråret.
– Det er en vigtig forlængelse. Hjalte er en ung og talentfuld målmand, som nu får muligheden for fortsat at udvikle sig endnu mere hos os og dermed samtidig kæmpe med om pladserne i målet, siger FC Helsingørs sportsdirektør, Janus Kyhl.
