Historisk stræde får åben regnrende

Sommeren over begynder anlægsarbejdet med klimatilpasning, byrum og ny belægning i Hestemøllestræde – midt i en af Helsingørs ældste og mest bevaringsværdige dele. Projektet har netop været i udbud, og den lokale entreprenørvirksomhed Zøllner A/S fra Kvistgaard blev udvalgt til at gennemføre opgaven, der skal være med til at vise, hvordan man kan klimatilpasse en gammel middelalderby med respekt for de historiske værdier. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i den kommende uge.