Helsingør får et nyt erhvervsråd og starter med tre fokusområder

Erhverv: En gruppe kendte erhvervsdrivende og lokale profiler har taget initiativ til at puste nyt liv i Helsingørs erhvervsråd. Målsætningen er at sætte tryk på væksten i Helsingør og omegn ved at støtte op om blandt andet uddannelse, samarbejdet med Sverige og ikke mindst kulturturismen.

Det nye Helsingør Erhvervsråd, som her ses på Marienlyst Strandhotel, består af: Mikkel Søby (formand), CEO v. ejendomsmæglervirksomheden Engel & Völkers Commercial, Michael Lauritsen, CEO ved Marienlyst Strandhotel, Jacob Runge Olsen, malermester i malerfirmaet Runge Olsen og formand for Helsingør Erhverv, Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet, Claus Nissen, indehaver af Prøvestenens Vinhandel og formand for Centerforeningen i Prøvestenscentret og Detailhandelsforeningen. Foto: Pressefoto

Helsingør: I juli måned mødtes en gruppe markante helsingoranere for at reetablere Helsingør Erhvervsråd. Initiativtageren er ejendomsmægler og partner i Engel & Völkers Danmark, Mikkel Søby, der ønsker at søsætte tiltag, der kan booste Helsingørs udvikling, anseelse udadtil og vækst. Kort sagt at gøre Helsingør til et mere attraktivt sted at leve, besøge og drive virksomhed i, skriver initiativet i en pressemeddelelse.