Helsingør er igen i top på liste over klimaledere

Først en European Green Leaf Award og nu, for fjerde år i træk, en topplacering på organisationen CDP’s liste over byer og kommuner verden over, der udviser klimalederskab

Helsingør er igen i top på liste over klimaledere

Sådan så det ud, da Helsingør Kommune sidste år modtog en European Green Leaf Award i Grenoble. Sidste år viste Helsingør ifølge CDP også lederskab på klimaområdet, og derfor er kommunen endnu en gang endt øverst på klimaliste. Fra venstre mod højre er det Nikolaj Hvingtoft Hansen, Mette Lene Jensen, Gert Dyekjær, Gitte Larsen, Benedikte Kiær og Kim Jørgensen. Pressefoto.

<p>I oktober 2022 modtog Helsingør Kommune den europæiske klimapris European Green Leaf Award, efter at have været nomineret to gange tidligere uden at vinde, og det er ikke den eneste klimahæder, der er tilfaldet kommunen for nylig. Helsingør Kommune er nemlig endnu en gang endt på non profit-organisationen CDP’s A-liste over byer og kommuner verden over, der udviste klimalederskab i 2022. A-listen dækker over byer og kommuner, der ifølge CDP går forrest og udviser lederskab på klimaområdet </p>