Grand Danois gik amok på ældre kvinde

Foto: Peter Andersen
Holbæk. Grand Danois luciaoptog på kulturkasernen.
  Foto: Peter Andersen
Holbæk. Grand Danois luciaoptog på kulturkasernen. Foto: Peter Andersen Foto: Peter Andersen

En hund af racen Grand Danois gik tirsdag eftermiddag amok på en ældre kvinde udenfor Spar-købmanden på Strandvejen i Skotterup. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hvad der fik hunden til at gå amok er uvist, men hundens ejer – en 51-årig mand, der bor på Strandvejen i Snekkersten – kunne overhovedet ikke styre den, så kvinden blev i følge Nordsjællands Politi bidt ganske alvorligt.

En mand, der befandt sig på stedet under hundebideriet, var også ved at blive bidt, og han slog alarm til politiet, som straks kom til stedet med en patrulje.

Det lykkedes betjentene at overbevise manden om, at hans Grand Danois var til fare for andre, og derfor kørte de manden og hunden til dyrlægen, hvor den blev aflivet.

Den 51-årige mand undgår dog ikke en sigtelse for overtrædelse af hundeloven.

Den ældre kvindes tilstand har det desværre ikke været muligt at få oplyst noget om.