
Klokken 15.49 torsdag eftermiddag gik en 28-årig mandlig bilist amok på en 51-årig mandlig bilist fra Ålsgårde, der blev skubbet og slået på Esrumvej ud for Klostermosevej i Helsingør.
Anledningen var et færdselsuheld, som den 28-årige ifølge Nordsjællands Politi selv var skyld i. Den 28-årige havde nemlig lavet en overhaling på vejen, og overhalet den 51-årige, der kørte 50 til 60 kilometer i timen. Imidlertid valgte den 28-årige derefter at bremse hårdt op med de resultat, at to bagvedkørende biler – deriblandt den 51-åriges – ikke kunne nå at standse, hvilket resulterede i et sammenstød. Den 28-årige steg ifølge politiet ud af bilen, og gjorde tegn til, at den 51-årige skulle komme ud af bilen. Den 28-årige fik siden en bøde for at forårsage uheldet og for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.