Forlader K-byrådsgruppe efter omstridt stadion-bevilling

Byrådsmedlem Thomas Kok meddelte onsdag aften, at han melder sig ud af den konservative byrådsgruppe og bliver løsgænger. Det sker efter længere tids utilfredshed med gruppens manglende fokus på kulturarv, historie, natur og kulturliv. Sagen om den pludselige stadionbevilling på 19 millioner kroner fik ham til at tage den endelige beslutning.

Thomas Kok i byrådssalen under Dronning Margrethes officielle besøg i Helsingør. Politikeren fortsætter nu i Byrådet som løsgænger. Foto: Dorte Møller Rasmussen

<p>Måske er det ikke overraskende, at byrådsmedlem Thomas Kok forlader den konservative byrådsgruppe. For han har ofte haft en anden holdning end borgmester Benedikte Kiær og resten af byrådsgruppen. Det har blandt andet drejet sig om sagen om byggeriet på Kulpladsen og frygten for skader på domkirke og fredede bygninger samt sagen om kommunens brug af såkaldte Chromebooks i folkeskolen.</p>